Kære læser
Først og fremmest: Tak for din tålmodighed. Jeg har ikke skrevet til dig i over et år – ikke fordi jeg glemte dig, men fordi jeg selv måtte tage min egen medicin og lytte indad efter, hvad jeg havde brug for.
Overgangsalderen havde ramt mig hårdt, og oveni kom en virusinfektion, som gjorde mig kronisk træt i lang tid. Jeg prøvede alt muligt for at hele og lærte en masse – om kroppens naturlige hormoner og hvor livsnødvendige de er (for ALT), om stress og immunforsvaret, og mest af alt: om nervesystemet.
Jeg fandt ud af, at nervesystemet styrer alt – meget mere, end vi troede for få år siden. Det påvirker alle kroppens andre systemer og spiller en samlende hovedrolle i både sygdom og heling. Jeg tilbragte mange måneder med studier og kurser og har lært en masse nyt, som har ændret min tilgang til terapi og heling for altid. Mere om det snart.
Men gæt, hvad der viste sig at være det, der virkelig hjalp mit nervesystem – og dermed min heling?
Min kreativitet.
Kreativiteten og kunsten er det eneste, der både kan nå helt ind og kontakte kroppens visdom, bringe os nytænkning, udtrykke og forløse gamle følelser, hjælpe os med finde vores livsformål og give os en følelse af at være forbundet, både med os selv og med noget større.
Desværre var det det sidste, jeg greb fat i. Jeg har arbejdet med kreativ heling gennem næsten hele mit liv – og alligevel glemte jeg det.
Når kriser rammer, er det kreative ofte det første, der ryger. Det føles som en luksus, når noget langt mere truende kræver vores opmærksomhed. Vi går i overlevelsestilstand. Og så er vi, som bekendt, ikke særlig kreative.
Men paradokset er, at netop kreativitet kan få hjernen og nervesystemet ud af overlevelse og ind i væren. Det viser forskningen i dag.
Og det kan være helt enkelt og kort: At skrive et par ærlige linjer. Danse lidt, som du har lyst til. Ligge på gulvet og tegne. Nynne for dig selv. Lidt er alt nok. Det skal bare ske tit og ofte. Og det er svært for de fleste af os.
Derfor har jeg skabt et nyt minikursus til dig. Det handler om, hvordan du kan få kreativiteten ind i hverdagen – på en blid og let måde, der passer til netop dit liv, som det er nu – og beholde den resten af livet som en selvomsorgspraksis, der er mindst ligeså vigtig som motion eller sund mad.
For lad os være ærlige: Det, vi gør jævnligt, har en virkning. Det, vi kun gør en sjælden gang imellem, rykker sjældent.
Kursusforløbet er enkelt, let at gå til og kræver kun ganske lidt tid foran skærmen. Du bliver støttet i at udtrykke dig selv – på din måde – gennem små kreative øvelser og ritualer fra HEL-kortene, som du lærer at bruge på en fin, struktureret måde. Det hele er lige til at tage med ud i naturen og sommerlandet, der hvor du nu er.
Du får også et fælles forum, hvor du kan dele dine udtryk og blive inspireret af andres. Jeg er selv med – deler mit eget og støtter dig.
Som tak for din tålmodighed har jeg lavet en rigtig god intropris, som gælder i en kortere periode – kun til dig, der er blevet hængende her hos mig, selv da jeg blev lidt stille.
Jeg håber, du har lyst til at være med, og jeg glæder mig til at skabe sammen.
Snart skriver jeg mere til dig – både med nye tilbud og om min helt nye hjemmeside, der er på vej. Jeg er nemlig i gang med at lave ændringer i mit virke, med større fokus på kurser og på helende billedkunst – og som altid kreativ selvheling fra kroppens og sjælens visdom.
Det giver mig en kæmpe glæde, som jeg meget gerne vil dele med dig.
Her kan du se kurset: https://karinvondaler.simplero.com/Med kærlige og kreative hilsner Karin
Comments